13.02.2010 – Med udsigt til Mars…

 

Vejret de sidste par dage har været fantatisk flot. De fleste dage har der været næsten skyfrit og temperaturer på omkring -5 grader celcius. Fantastisk! Der er bare lige noget jeg ikke helt forstår. Jeg tror Amerikaneren er mere viking end vi er – Amerikaneren (eller i hvert fald nogen af dem) går rundt i shorts på denne tid af året. Andre går rundt med åbne jakker eller bare i noget der minder om en trøje, og som bestemt ikke ser ud til at være det mindste varm… Der er selvfølgelig også nogen der kalder sig “Minnesota Vikings”… Så det kan da godt være de i virkeligheden er mere vikinger end os… 

Jeg (Morten) har skrevet til en professor på universitetet for at høre om der kunne være mulighed for at følge et projekt eller noget i den retning. Det kunne jo være super med kontakt til nogle indfødte og samtidig få lidt fornuftigt fagligt ud af det. Professor Ahuja er af indisk oprindelse, og er specialist inden for computer vision (syn), hvilket er et område jeg finder meget interessant. Jeg fik et møde istand onsdag kl. 15.00 på hans kontor på Beckman Instituttet – flot bygning. Han tilbød mig at deltage i deres ugentlige gruppemøde og ved samme lejlighed få en snak med de andre studerende. Dette sagde jeg “Ja tak!” til. 

Efter en laaaang pause på sådan cirka ½ år med at løbe for mit (Mortens) vedkommende, er jeg endelig tilbage på rette spor. Startede torsdag d. 11.02.2010 med en stille og rolig tur på 5,38km. Man skal jo ikke overbelast sig selv… Så iførst nye vinter-løbe-tights og Garmin-ur, begav jeg mig ud i det nydelige solskin – fantastisk vejr. Sol fra en skyfri himmel og temperaturer lige under frysepunktet – kan det blive bedre? :-) 

På fredagens gruppemøde med blandt andet Prof. Ahuja var der fremlæggelse fra to af de PhD-studerende fra gruppen. De gennemgik noget omkring optimering af segmentering og klassifikation af objekter i et billede. Der var dog en del jeg ikke lige forstod – ikke let med alle de forskellige accent’er: Indisk, kinesisk, russisk (tror jeg), ærke amerikansk – og så samtidig gerne ville prøve at finde hoved og hale i de mange formler, der blev fremlagt… Men det var nu sjovt alligevel. Der blev desværre ikke meget tid til at snakke med de studerende omkring en evt. tilknytning til et projekt, da der vist var en eller anden deadline, der skulle overholdes og en hel del at lave inden da… Hvad ved jeg…? Men jeg var i hvert fald velkommen til at sidde med ved de ugentlige gruppemøder. Professor Ahuja forslog også at jeg kunne sidde med til forelæsninger – altså uden at være tilmeldt som studerende. Jeg må jo ikke være studerende eller have arbejde på mit nuværende visum, da det kun er et “besøgs-visum”. Og derfor er jeg også kun på besøg på universitet ;-) 

Jeg håber at kunne blive tilknyttet et projekt omkring automatisk inspektion af togskinner ved brug af video optagelser og efterfølgende billedbehandling, som automatisk finder fejl og magler ved skinner og resten af konstruktionen. Et spændende projekt! Skal dog lige have kontaktet Professoren omkring dette – han har dog selv nævnt projektet som en mulighed… 

Maria har fået en russisk ven på kontoret på universitet. Han er meget venlig og finder hele tiden ting, vi kan foretage os her i Urbana-Champaign. Han har blandt andet sendt hende oplysninger om et åbenthus på et observatorium, som ikke ligger ret langt fra vores lejlighed. Så derfor tog vi alt (næsten – vi ville ønske at vi havde taget alt på…) vores tøj på, og gik ud i kulden med kurs mod observatoriet. Teleskopet var fra en gang i 1800-tallet og havde en forstørrelse på omkring 200 gange. Lidt mere end zoom objektivet til kameraet… Observatoriet har en åbning gennem det kuppelformede tag til teleskopet. Desuden skulle der være samme temperatur inde i rundet, hvor vi stod, som udenfor, så det blev ret hurtigt en kold fornøjelse, når der kun er omkring -12 grader celcius udenfor… 

Det første vi fik lov at beskue var Mars. Den skulle ligge rigtig godt i forhold til vores position lige nu og de næste par uger. Synet var en smule sløret men det kan have skyltes turbulens i atmosfæren eller også var vi bare ikke gode nok til at stille skarpt… Men man kunne da se planeten. 

Det næste vi fik lov at se var en del af stjernekonstellationen Orion. Mere specifikt  en del af Orions sværd – altså ikke hans bælte. Det vi skulle se betegnes også Oriontågen, og består blandt andet at fire tætliggende (vist nok unge) stjerner, som danner en tilnærmet trapez. Rundt om kunne man se tågen hvori der stadig dannes nye stjerner. Meget flot syn! 

Teleskopet blev herefter flyttet “en samling stjerner”. Det var ikke helt tydeligt og vi fandt ikke helt ud af hvad det var. Herefter flyttedes fokus til en dobbelt-stjerne. En dobbelt stjerne er to stjerner, som cirkulerer tæt rundt omkring hinanden. Vi fik at vide at næsten halvdelen af alle stjerner – og det er mange! – er dobbelt-stjerner… Sjovt! Observatoriet har åbent ca. en gang om måneden for offetligheden, hvilket vi måske vil prøve at benytte os af – det var i hvert fald spændende at se… Næste gang skulle der være god mulighed for at se Saturn – Det skal nok blive godt! 

Maria knokler med arbejdet og færdiggørelsen af en poster, som hun skal have med til den konference hun skal til i San Francisco fra fredag d. 19.02.2010 til d. 25.02.2010. Desuden skal fire andre fra hendes gruppe i Århus også med som hun glæder sig til at se – to af dem har været på det amerikanske kontinent siden august. Til konferencen er der måske omkring 6000 andre deltagere… Og i ugen Maria er væk, håber jeg at få installeret vores nye og forhåbentlig en del hurtigere internet! 

Det var vist alt for denne gang…
Vi håber stadig at alle har det godt og alt er vel, hvorend folk befinder sig… 

Så med hilsen fra Mars… Tak for nu!
Vinterhilsner fra Maria & Morten