06.04.2010 – Starved Rock State Park

I sidste weekend havde vi besluttet, at vi ville ud og opleve noget. Vi havde først snakket om at tage til St. Louis. St. Louis har bl.a. “The Gateway Arche” som er et højt bygningsværk formet som en bue. Den ville vi godt op i når vejret er klart så man får den bedste udsigt. Og vejret tyede ikke på at det ville arte sig som vi gerne ville. Derfor valgte vi istedet at tage på shoppingtur til et outlet-center i Aurora ikke så langt fra Chicago. Vi mangler begge sommerfodtøj i form af løse sandaler, vandresandaler og vandresko. Og et outlet-center med 120 outlet-butikker måtte være stedet at finde dette. Vi lejede en bil og begav os nordpå mod Aurora. Har man hang til at shoppe er dette vist stedet. Der er alt i tøj, sko, tasker mm. Vi fik begge et par løse sandaler og et par vandresko efter 4-5 timers systematisk gennemgang af butikkerne… sådan da… Maria fik også lidt tøj med i farten…

img_5464
Campingpladsen...

Efter aftensmaden, hvor vi fik verdens bedst- smagende fastfood-kylling i centret, skulle vi finde et sted at sove. Vi havde overvejet, at vi om søndagen ville se noget af området omkring Aurora, hvor der bl.a. ligger et par hinduistiske templer, men vi besluttede os for at køre mod Starved Rock State Park i stedet for og overnatte på campingpladsen der. Vi ankom lidt over 10 om aftenen hvor det var godt mørkt. Man skulle selv “check’e-in” da der ikke var nogen bemanding på dette tidspunkt. Vi fik slået teltet op med pandelampe og gjort klar til natten. Heldigvis var det stille lunt vejr og det regnede ikke. Herligt!

img_5470
Morgenmad...

Søndag morgen pakkede vi atter teltet sammen. Vi havde besluttet os for at lave morgenmad ved et besøgscenter til Starved Rock State Park. Her var der borde og bænke vi kunne sidde ved. Samtidig var der læ, hvilket der ikke var så meget af på campingpladsen. Frugten blev skåret og havregrøden blev lavet på  vores Trangia. Herligt at spise og lave mad i det fri – specielt i sådan et skønt vejr! Solen havde fået mere magt og den smule vind der var, var ret lun. Det bliver bare ikke ret meget bedre…

Efter morgenmaden, fik vi skiftet til shorts og vores nye vandresko. Vi fik lidt information omkring de forskellige vandreture i informationscentret og begav os på vej – selvfølgelig udrustet med kamera og kikkert! Klippen Starved Rock har fået navnet, da en gruppe indianere søgte tilflugt her da de blev angrebet af en anden gruppe indianere. Indianerne endte med at sulte ihjel på klippen. Heraf navnet. Desuden har der engang ligget et fort på klippen.

img_5728
Et lille vandfald...

Parken indeholder flere vandfald og kløfter. Området er meget præget af sandsten, som danner bølgede sider i kløfterne. Der er ofte lavet stier af træ som er hævet over jorden for at bevare naturen. Sandsted er ikke så holdbart, og ville blive nedbrugt af de mange besøgende og dermed ødelægge landskabet ret hurtigt, hvis ikke der var disse træ-stier over jorden. Landskabet er flot og ret specielt – men mange steder, mellem vandfaldene og kløfterne, minder det meget om en tur i Marselisborg skoven ved Århus eller en tur til Astrup Vig ved Ø. Grønning. Her er nu også flot, men det var nu alligevel sjovt at se formationerne i sandsten rundt omkring, som der jo ikke er i Marselisborg skoven eller ved Astrup Vig.

Tæt på Starved Rock ligger en anden State Park – Matthiessen State Park (Deer Park). Dette er også et landskab præget af kløfter og vandfald formet i sandsted. Her er vandreturerne lidt mere krævende, men stadig overkommeligt. Man går ofte nede i kløfterne og følger floden/vandløbet med høje sider af formet sandsted på begge sider. Meget specielt og flot! Man skal have sko på, som gerne må blive beskidte, da ler og mudder ikke kan undgåes. Parken er flottere og mere speciel end Starved Rock, men begge der bestemt et besøg værd!

Med en skøn weekend i tankerne med herlig camping og smukke narturoplevelser,
de bedste hilsner herfra,
Maria & Morten

2 thoughts on “06.04.2010 – Starved Rock State Park

  1. Hej Maria og Morten
    Tak for kortet, dejlig at høre i trives godt.
    Vi sidder lige nu og venter på maden bliver færdig og de “sædvanlige” gæster kommer, vi mangler blot jer.
    Vi har igen i dag været til stævne med Anne, men kun i Århus.
    Mange hilsner herfra og resten af familien Alice

  2. hej i to turtelduer.
    Lyder hyggeligt, tænk engang at i har telt mm med helt derover, i regner vel med at kome hjem i august ik´?
    Vi er lige hjemvendt efter vores tur til Spanien, hvor vi besøgte mor og fra i deres nye båd, lækker lækker. De overvejer at sejle den gennem kanalerne hjem til sommer, men det kræver jo en masse tiladelse og det tager jo tid, som i jo ved :-)
    Vi havde rigtig lækkert vejr dernede, så børnene kom på stranden et par dage, det var noget de kunne bruge. Den ene dag rendte de rundt i trusser og hentede vand og byggede sandslotte, det var som den bedste sommerdag herhjemme.
    Martin er lige taget til Tyskland på belysningsmesse så ham ser vi ikke før lørdag morgen. Hele weekenden skal vi bruge til at tage tag ned, vi skulle gerne få stillads i morgen, desværre lover de regn i weekenden og sorte vulkanskyer fra Island (der er en der laver lidt udbrud). Så nu ser vi. I går aftes var vi nede ved min bror og skille drivhus ad. Han har en rigtig fint stort drivhus som han ville af med, så det hapsede vi lige. Nå liger det i smlesæt på græsset, så mon ikke også der kommer til at gå et par aftener med det.
    Nå, måske jeg skal videre med det hele, vi kommer til at savne jer til konfirmationen i næste uge.

    Knus Anja

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *