14.06.2010 – Besøg af familien…

Så kom der atter besøg fra Danmark. Denne gang var det min (Mortens) familie: Min mor og far (Egon og Ulla) og min søster Helle. Onsdag den 26. maj tog jeg bussen til den internationale del af O’Hare Lufthavn i Chicago for at tage imod dem, når de landede. Et glædeligt gensyn. Vi fik lejet bilen, som vil skulle anvendes til diverse ture under besøget og vendte snuden hjemad mod Champaign. Vi gik en lille tur i nabolaget for at få gang i deres blodomløb igen og for at holde dem vågne – kuren mod jetlag…

Torsdag, dagen efter ankomsten, tog vi, mens Maria var på arbejde, et smut til et outlet center lidt syd for byen. Her blev der indkøbt lidt af hvert, blandt andet sko og tøj af de besøgende. Efter frokost på en nærliggende pizza-restaurant kørte vi mod Arthur, hvor vi blandt andet også var forbi med Pernille og Peter i april. Arthur er en lille by, og i byen og området omkring byen lever Amish folk side om side med mere ”almindelige” mennesker. Amish folkene anvender (næsten) ikke moderne apparater. Vi har dog funder ud af, at der er diverse afvigelser i landskabet hos det arbejdende Amish folk, der sammen med hesten anvender motoriserede køretøjer til markarbejdet. Men man må vel godt skeje lidt ud – også i Amish kulturen… Jeg ved ikke, om det var her, stråhatten brændte sig fast i nogle af vores besøgendes hjerner. Tanken om at erhverve sig en stråhat blev i hvert fald nævnt i flæng blot ved synet af noget der tilnærmelsesvis var i nærheden af at minde om en sådan… :-) Dog blev det kun ved snakken…

Fredag eftermiddag drog vi mod Washington DC. Vi slog et smut forbi centrum af Indianapolis, Indiana, da Maria og jeg på google-maps og i Lonely Planet guidebogen havde set, at der skulle være et flot monument her. På vej til centrum var der vildt mange mennesker, som skulle se motorløbet ”Indy 500”, så der var tæt trafik og mange mennesker og biler i bybilledet. Centrum var heller ingen undtagelse. Her var bilerne blot udskiftet med motorcykler, som holdt på rad og række omkring monumentet. Soldiers’ and Sailors’ Monument var stort og flot, ligesom vi havde set på nettet. En fin gratis tillægsoplevelse til vores rundtur. Vi forsatte mod DC og fandt et motel et stykke uden for Indianapolis, hvor natten skulle tilbringes.

Lørdag morgen, efter morgenmad ved Walmart, forsatte vi mod DC. Vi ankom til hotellet hen ad aften tide efter en mindre omvej inden i centrum af DC, pga. en lidt langsomt opfattende GPS-dame (eller var det chaufføren…?).  Vi fandt en restaurant i nærheden. Efter aftensmaden, begav Helle, Maria og jeg os på vej mod Reflecting Pool – Der hvor Forrest Gump står og holder tale og Jenny kommer løbende gennem poolen hen mod Forrest i filmen Forrest Gump. I nærheden af Reflecting Pool er der også en masse andre monumenter, bl.a. Washington Monument og Lincoln Memorial, som efter sigende skulle være ret så flotte og oplyste om aftenen.

Søndag så vi alle monumenterne i dagslys. Vi så blandt andet Jefferson Memorial (ham der forfattede størstedelen af uafhængighedserklæringen), de andre fra aftenen før, Det hvide hus, US Capitol Complex, National World War 2 Memorial og andre krigsmindesmærker, Franklin D. Roosevelt Memorial og Arlington National Cemetery, hvor blandt andet JFK ligger sammen med over 300.000 soldater og deres familier. Det er en flot og kæmpe område alle disse monumenter ligger i og er bestemt et besøg værd. Nogle af monumenterne er kæmpestore og imponerende, og det er specielt at stå på samme sted, som Martin Luther King holdt sin ”I have a dream”-tale tilbage i 1963. Ligeledes er det en speciel oplevelse af gå langs The Vietnam Veterans Memorial Wall med navnene på over 58.000 faldne og savnede soldater indgraveret. Desuden var der denne dag et kæmpe optog af motorcyklister. Der skulle være mere end 600.000 motorcyklister, som fulgte en bestemt rute gennem byen, som var afspærret af politiet. Motorcyklisterne var der i forbindelse med Memorial Day (dog først dagen efter) og paraden virkede endeløs… Folk var kommet hertil fra hele USA. Først på aftenen tog vi atter plads i bilen, og satte kurs mod Niagara Falls. På vejen fandt vi igen et motel, hvor vi overnattede.

Mandag – Memorial Day – startede igen med morgenmad fra en Walmart (den mindste i USA, i hvert fald hvad mad angår, tror jeg) og så af sted mod Canada, hvor vi havde booket et hotel hjemmefra. Niagara Falls er fantastisk. Faldet skal ses fra både USA og fra Canada-siden. Man skal bestemt ikke snyde sig selv for synet fra hverken den ene eller den anden side, da udsigten er vidt forskellige fra de to sider, og kan ikke rigtigt sammenlignes. Der er tre fald i alt, som tilsammen hedder Niagara Falls og hold da op, hvor er det stort. Omkring 56 m højt og ~300 m + ~700 m bredt og godt 2,5 millioner liter vand fosser ud over kanten hvert sekund … Ufatteligt og fantastisk flot! Vi så faldene fra Canada siden mandag, hvorfra vi også var en tur med ”The Maid of the Mist” tirsdag formiddag. Om aftenen mandag, spiste vi på en god restaurant, hvor der var masser af god mad på buffet: mange forskellige salater, barbecue ribs, kylling, sushi, blåmuslinger, pizza og nogle meget søde og lækre kager til dessert mm. Lækkert! Desuden var der fyrværkeri over faldene mandag aften pga. Memorial Day. Vi så faldene fra USA siden om tirsdagen, hvorefter vi atter vente næsten hjemad mod Champaign – en køretur på omkring 13 timer (inkl pauser). En smuttur på omkring 3000 km gennem omkring 9 Amerikanske stater + Canadiske Ontario. Og igen så vi rigtig mange døde rådyr (eller hvad det nu var) liggende i siderne af vejene.

Onsdag stod den atter på shopping. Denne gang i Champaign’s butikker. Torsdag tog vi, igen mens Maria arbejdede, til Matthiesen State Park ca. to timers kørsel nord-nordvest på. Denne gang var der dog lidt mere vand i vandløbene, end da Maria og jeg var af sted i foråret, og det blev lidt mere besværligt at gå nede langs vandet. Så vi tog ture oppe på sidelinjen for det meste. Men her var der nu også flot.

Fredag morgen tog vi (uden Maria) bilen til Chicago og fandt hotellet, vi havde booket hjemme fra og chekkede ind. Hotellet lå ca. ½ time med tog uden for centrum af Chicago, men det var det bedste til prisen. Priserne i Chicago centrum lå op ad 400$ pr. rum pr. nat… Så kan man vel godt bruge lidt tid i et tog. Efter check in afleverede vi bilen, da det også er temmelig dyrt at parkere inde i Chicago. Jeg tog herskabet med på Sightseeing i Chicago om eftermiddagen, hvor vi blandt andet så The Bean (Cloud Gate) i Millennium Park, Buckingham Fountain mm. Vi fandt et sted at spiste aftensmad. Klokken lidt over 21 skulle vi hente Maria, som ville tage bussen efter arbejde til Union Station i Chicago. Vi hentede Maria og tog tilbage til hotellet med toget.

Lørdag gik vi på shopping på Magnificent Mile og tog turen op i Hancock-Tower til en lille snack og en forfriskning med udsigt ud over byen fra 96’senstyvende etage. Herlig udsigt. Vejret var dog en smule gråt, men det var ok. Om aftenen så Maria og jeg fyrværkeri fra Navy Pier – et sted med forlystelser og mad nede ved havnen. Herfra kan man også se ind over byen, hvilket er ret flot – specielt om aftenen.

Søndag tog vi på bådtur rundt i Chicago. Vi valgte en kombi-tur, hvor man sejler ind i byen på Chicago River og hører om diverse bygningskomplekser undervejs, og et smut ud på den ”lille” Lake Michigan og får et blik ind over byen. Fantastisk tur! Søndag aften spiste vi på en asiatisk restaurant, som Maria og jeg har været på før. Det var stadig fantastisk mad. Mine forældre kunne dog ikke spise hele deres store portion, så som alle andre steder i USA, får man resten med i en doggybag. De blev enige om at give maden til et par af Chicagos hjemløse. God gerning… De hjemløse virkede i hvert fald glade for maden!

Mandag tog jeg med Helle til Midway lufthavn, som er den ene af Chicagos lufthavne, og Maria tog med mine forældre til O’Hare lufthavn. Helle skulle af sted lidt før mine forældre, så efter jeg havde afleveret hende, tog jeg toget til O’Hare for at mødes med de andre og sige tak for denne gang. Maria og jeg tog herefter ind til byen for at finde noget at spise, inden turen med toget hjem til Champaign. Det var ikke let at forlade skønne Chicago for at vende tilbage til Champaign, men det skulle jo til, og det er da også rart nok at være hjemme i sin ”egen” lejlighed igen.

Det var vist alt for denne gang…
Maria og Morten

( Ha’ lidt tålmodighed da der er ret mange billeder… :-)