03.02.2010 – De første indtryk af Amerikaneren…

Hej alle sammen!
Vi er nu blevet indkvarteret på vores forud bookede hotel/ midlertidige lejlighed i Urbana-Champaign, Illinois, USA.   

Vi tog afsted fra brabrand kl 02.45 med taxi til lufthavnbussen ved SAS Radisson i Århus. Det blev vist til en lille lur i bussen, da vi ikke havde sovet ret meget mere end en times tid pga. pakning, ompakning og atter ompakning af vores ting. Vi ankom til Billund uden problemer, selv om der var faldet lidt sne i løbet af nattetimerne før afrejsen. I Billund Lufthavn gik tingene relativt som de skulle – vi skulle dog have lidt hjælp til check-in. Ellers var der ingen problemer. Vi fik lidt at spise efter check-in og gik herefter til security-check i afgangshallen. På trods af disse terror-tider, gik dette smertefrit og nemt. Ingen nøgen-scannere eller andre visitationer for mig. Maria skulle vise, hvad hun gemte i sin taske…    

Vi skiftede i Stockholm, hvilket også gik ubesværet og nemt. Turen over atlanten gik også fint – sådan da… Vi fløj nord om Island og videre mod Grønland. Vi fløj stort set over Angmassalik øen, hvor vi tilbragte noget af sommerferien hos Camilla og Kristen i 2009. Herfra krydsede vi ind over den sydlige del af Grønland. Denne tur, samt den første del ude over åbent hav efter Grønland, var meget turbulent og fyldt med lufthuller. Dette varede i omkring 45 minutter, hvilket reulterede i en godt sammenrystet mave med en dejligt portion svenske Kjötboller med kartoffelmos og opkast af samme i de dertil indrettede poser. Ubehageligt…    

Ellers gik flyveturen godt. Vi landede i O’ Hare Lufthavn, Chicago planmæssigt. Nu skulle det blive spændende om “The man at the gate” ville godtage visum papirerne og give mig visum i 6½ måned, således jeg kan komme med til brylluppet i august. “The man” så en smule striks og hård ud, som en amerikanks politimand nu gør – ligesom på film. Vi fik forklaret om vores ophold, og tilsyneladende kunne Maria ikke få den måned ekstra efter hendes “arbejds-visum” udløber, som vi skulle bruge til at rejse rundt i USA bagefter. Nå! – det var der jo ikke noget at gøre ved.   

Jeg fik tildelt 6 måneder, hvilket vil sige at jeg ikke kan deltage i brylluppet i august. Øv! Vi spurgte om forlængelse af dette, og “The man” kunne ikke selv bevillige dette og sendte os videre i systemet. Her ventede vi lidt, og fik så mit pas tilbage – uden nogen forklaring på om jeg havde fået tildelt forlængelsen eller ej. Vi fandt en anden politimand på kontoret for at få en forklaring. Han virkede meget mere human end den første, og sagde at jeg kun havde fået de typiske 6 måneder, da jeg egentlig ikke havde noget at gøre i USA som sådan. Og at jeg bare kunne forlade USA og komme tilbage igen og via den vej få et længere ophold end de 6 måneder. Desuden var han behjælpelig med at oplyse en web-adresse, hvor det er muligt at søge om forlængelse af visum perioden. Desuden kom den første lidt bidske politimand tilbage og gav Maria medhold i at, hun havde ret til den ekstra måned i USA efter hendes “arbejds-visum” udløber.
Så Maria fik altså det hun skulle have og jeg må – indtil videre – nøjes med 6 måneder… So far, so good…   

Vi fik fat i vores bagage – 4 store tasker á ~23 kg + 2 stk. håndbagage på omkring 8 kg stykket – pyha… Vi har forudbestilt en bil, til at køre fra Chicago til Urbana-Champaign – en tur på omkring 200 km. Vi har fået tildelt en Hyundai Accent med automatgear og GPS. En god bil med plads til al vores bagage. Automatgear og GPS må bestemt være guds gave til menneskeheden!!! En uundværlig ting i mylretiden i Chicago…  

Efter nogen timers kørsel i vel nok det mest flade land man kan tænke sig – Jo, der er noget der er mere flad end Herning og omegn!!! – ankom vi til Urbana-Champaign. Vi havde lidt problemer med at få GPS’en til at makke ret og finde adressen på hotellet, så vi var kørt fra Chicago med kurs efter Willard lufthaven i Urbana-Champaign, eftersom det var den eneste distination vi kunne få skidtet til at acceptere. Efter lidt forvildet kørsel efter søgen på adressen på hotellet, fandt vi endelig frem til stedet. Vi fik checket ind og set på vores bolig den næste uges tid. En fin studie-lejlighed med the-køkken, bad, lille spise plads, lænestol + fodskammel til mig og min computer når Maria er på arbejde :-) lige foran airconditioning’en – arrhhhh varme…   

Efter check in valgte vi at finde et sted til lidt indkøb. Ind i bilen endnu en gang  – denne gang bevæbnet med et almindelig papir-kort over området, som vores meget venlige og imødekomne værtinde gav os. Vi fik fundet et “lille” supermarked på størelse med… tjaa… 2x Bilka i Århus måske (overdrivelse frem for forståelse) og døgn-åbent… Vi har nu officielt udforsket omkring 15% af dette mekka, hvis man er til chips, cola og microovnsmad, og regner med at tage endnu en tørn i eftermiddag, hvor der skal købes diverse køkken-ting. 

I dag onsdag, har jeg lige afleveret Maria ved Beckman Instituttet på Universitet i UC, da hun skal til møde omkring indskrivning og alle de praktiske ting forbundet med det, og senere til møde med hendes vejleder Emad, som hun skal spise frokost med. Sidder i skrivende stund i den famøse lænestol med benene godt placeret på fodskamlen og nyder den blide strøm af varm luft fra airconditioning’en og overvejer at rejse mig fra stolen for at lave en kop rigtig god kaffe…  

  

I skrivende stund…

Det generelle indtryk af amerikameren er, at det er et flinkt folkefær, lige med undtagelse af den barske politimand, som virkede en smule afstumpet! Amerikaneren viger i trafikken således man kan skifte vognbane, hvilket er herligt når der nu er 5-8 spor at vælge mellem :-)Nå! – Vil stoppe skriveriet for denne gang. Vi vender frygteligt tilbage inden længe – forhåbentligt med en lejlighed på hånden. Der skal lige sendes en tak til Ulla for fremsendelsen af “invitationen” og til Lene og Ulla for håndtegringen af posten. Deusden skal vi rette en tak til Mia og Christian for at passe på lejligheden :-) Tak! Desuden vil jeg på forhånd erklære, at jeg ikke kan tage mig af stavefejl og forkert tegnsætning… Så hvis du ikke kan få nogen som helst sammenhæng ud af det jeg skriver, så lad være med at læse det… :-) Tak for nu og på gensyn fra Guds eget land…  

Mange amerikanske hilsner,
Maria og Morten