05.05.2010 – Besøg fra DK

Så fik vi endelig besøg fra Danmark. Askeskyen forsvandt, og Pernille og Peter kunne komme af sted på deres USA-rundrejse. De er vist meget taknemmelige :-) De ankom fredag d. 23/4 til Chicago og kørte direkte ned til os. Det er nu rart at få besøg :-) Da vi selv vidste, hvor groggy vi var efter turen herover, havde vi ikke de store planer resten af dagen. Lørdag gik vi en tur rundt i UC for at vise dem byen vi bor i. Efter gåturen besluttede vi at køre en tur til byen Arthur, hvor en gruppe Amish-folk bor. Byen er ikke særlig stor – omkring 1800 indbyggere (til gengæld er er 10 kirker!). Her kan man se, hvordan Amish-folk bor og arbejder side om side med mere “almindelige” mennesker. Amish-folket er kendt for ikke at anvende elektricitet og moderne maskiner. De kører i hestevogne og pløjer markerne med heste foran ploven. Dog er graden af anvendelsen af moderne apparater forskellig. Vi snakkede med en Amish-mand, som arbejdede i et informationscenter, hvor der blandt andet var tre-fire computere… Han bekender nok sine synder i aftenbønnen før han går i seng… :-) Han var vældig flink og snakkede en del om, at det vigtigste for deres unge mennesker var, at de skulle finde et sted, hvor de hørte til, hvor så end det måtte være. Så han virkede ikke så fanatisk… Amish folkene har deres eget sprog, som skulle være en afart af tysk/hollandsk eller noget i den retning, hvor folkene oprindeligt stammer fra. Vi så ikke så mange Amish folk, og her i Arthur er man virkeligt kommet på bøhlandet. Vi blev enige om, at vi UC ikke er så slemt endda :-)

Søndag tog vi på indkøb for at finde de ting Pernille og Peter manglede til deres rundtur. Vi fik blandt andet en oplader til bilen, således vi kan oplade kamera, mobiltelefon, computere osv. i bilen, så vi ikke er afhængige af at skulle bo på hotel for at kunne få opladet batterierne. En fantastisk ting (håber vi i hvert fald, den er ikke testet endnu). Mandag tog de atter afsted på deres planlagte tur. Og vi har sidenhen set billeder og læst om deres tur – og vi glæder os meget til vi selv skal opleve noget tilsvarende!

Lørdag d. 1 maj var der Illini Marathon i UC. Der var både ruter på 5 km, ½ marathon og marathon. Jeg vidste egentlig godt, at der skulle være marathon, men havde lige glemt det i min travle hverdag og ville sådan set gerne have deltaget :-( Men det må blive en anden gang. Er dog endnu ikke klar til marathon distancen, men den halve er i hus :-) I stedet for selv at deltage, kiggede vi bare på og heppede på de lidende løbere. Det er også fint nok, for så fik vi da set Memorial Stadium (byens stadium til amerikansk fodbold) indefra.

Vi har længe snakket om at vi skulle i Staerkel Plantarium, som skulle være den største i Illinois udenfor Chocago. Vi købte billetter til de tre forestillinger der blev vist denne lørdag (det var ret billigt, kun 22 USD for alle tre forestillinger for os begge til sammen). Den første forestilling “In My Backyard” skulle angiveligt være omkring, hvad man kan se på nattehimmelen i denne tid. Men ak – vi kom til at synge børne sange, tælle til 7 osv. Ikke lige hvad vi havde regnet med… Nå skidt pyt – det kostede jo kun 3 USD pr. snude. Den næste forestilling “Spirits From the Sky, Thunder on the Land” handlede om, hvordan Pawnee indianerne anvendte nattehimmelen som kalender, og hvad de forskellige stjerner repræsenterede i deres liv. En del bedre end det første forestilling, men når jeg tænker “Planetarium”, så forventer jeg noget med fornemmelsen af rumlighed, exceptionelle billeder, virtuelle flyveture i rummet eller Grand Canyon, hvor man ikke kan lade være med at læne sig til siden når man “drejer” på “skærmen”, eller at det kilder i maven når det går stejlt ned af bakke, af den grund at det føles virkeligt. Men denne forestilling var tegninger – faktisk dårlige tegninger – og kun enkelte gengivelser af nattehimmelen. Meget skuffende! Trods alt var det dog interessant nok at høre, hvordan indianerne brugte nattehimlen. Den sidste forestilling Pink Floyd’s “Dark Side of the Moon” med lys- og billedeffekter var meget bedre. Musikken er fra 1973 og selve forestillingen er næsten lige så gammel. Det var et ganske spektakulært show med anvendelse af lys og billeder, visning af stjernehimlen specielt sammensat til musikken fra Pink Floyd‘s “Dark Side of the Moon“-album. Selv om det er et gammelt show, var det ganske godt!

Skaberne var blevet inspireret af datidens laser-shows, og var blevet enige om, at det måtte kunne gøre bedre. Og derfor gik en flok astromonistuderende sammen om at lave dette projekt, som nu har kørt i en hel del år. Det skal lige nævnes, at planetariumet er af ældre dato, og derfor er filmene af så “skuffende” kvalitet. Dvs. der kan kun vises stil-billeder og ingen videoer. Planetariet står for en opdatering af alt udstyr, som starter her i slutningen af maj, og dermed bliver det muligt at lave de mere virkelighedstro forestillinger – HURRA for den digitale tidsalder :-D. Så overall en okay aften i planetariet, men da vi gik derfra, kunne vi noget bedre forstå, at billetpriserne var så overraskende lave…

Den anden dag, kom jeg forbi et græs-areal mellem nogle af universitetsbygningerne. Her kunne jeg se at en flok studerende stod og var ved at gøre klar til testaffyring af deres raketter. Jeg tror det har været en del af et projektforløb på et studie. Jeg besluttede mig for at blive i området og afventede med spænding på affyrringerne. Det var ikke alle raketter der var lige stabile, og en enkelt fløj MEGET skævt og var ved at være til fare for puplikum og dem der stod for opsendelserne. Men det var da sjovt at se på.

Det var vist alt for denne gang. Vi ser frem til de næste besøg…
Med planetariske hilsner fra “The Dark Side of the Moon”
Maria & Morten